Asbest – en alvorlig sundhedsrisiko, der kræver autoriseret håndtering

Asbest er et farligt materiale, der tidligere blev anvendt i byggeri på grund af dets varmebestandige og isolerende egenskaber. I dag ved vi, at asbest kan medføre alvorlige helbredsproblemer, hvis det håndteres forkert. Når asbestfibre frigives til luften og indåndes, kan de forårsage livstruende sygdomme som lungekræft og asbestose.

Af den grund er der strenge regler for nedrivning og sanering af asbestholdige materialer. Fra 2025 bliver alt asbestarbejde autorisationskrævende, hvilket betyder, at kun virksomheder med den rette godkendelse må udføre dette arbejde. Det sikrer, at arbejdet bliver udført sikkert og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

For at minimere risikoen kræver asbestsanering nøje planlægning, korrekt afskærmning af arbejdsområdet, brug af specialiserede værnemidler og en grundig rengøring efter endt arbejde. Derudover skal alt asbestaffald håndteres og bortskaffes forsvarligt.

Har du mistanke om, at din bygning indeholder asbest, bør du få det undersøgt af professionelle. Vi er autoriseret og uddannet til at håndtere asbest sikkert, så du kan få fjernet det uden risiko for dig selv eller dine omgivelser.

» Kontakt os i dag for rådgivning eller få et uforpligtende tilbud på dit asbestprojekt.

Vi værner om persondataen, men vi har behov for dit samtykke, for at kunne tage imod de indtastede oplysninger.
Læs mere her » Cookie- og privatlivspolitikken «

Tjek altid om din foretrukne håndværker er autoriseret via » Sikkerhedsstyrelsens Autorisationsregister «

Spørgsmål og svar om asbest

Typiske asbestplader

Asbest er et farligt materiale, der kræver særlig håndtering. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit hjem indeholder asbest, eller hvordan det skal fjernes sikkert, har vi samlet de mest almindelige spørgsmål og svar her.

Asbest består af mikroskopiske, nåleformede fibre, der kan frigives til luften, hvis materialet beskadiges. Der findes tre hovedtyper af asbest:

  • Krysotil (hvid asbest) – den mest anvendte type, ofte fundet i tagplader, rørisolering og gulvbelægning.
  • Amosit (brun asbest) – stærkere og mere varmebestandig, typisk brugt i isolering og loftplader.
  • Krokidolit (blå asbest) – den farligste type, tidligere brugt i højisolerende materialer som rørisolering og cementprodukter.

Alle typer asbest kan forårsage alvorlige lungesygdomme, da fibrene er så små, at de kan trænge dybt ned i lungerne og forblive der i årevis. Derfor kræver asbest særlig forsigtighed ved håndtering og fjernelse.

Asbest blev brugt i byggematerialer frem til 1990, især i tagplader, fliseklæb, loftplader og isolering. Hvis dit hus er ældre, bør du få en professionel screening og prøvetagning for at afgøre, om der er asbest.

Ja, men risikoen er lav, hvis materialet er intakt og uberørt. Problemet opstår, hvis asbesten bliver beskadiget, bores i eller nedrives, da fibrene i så fald frigives og indåndes.

Fra 1. januar 2025 må kun autoriserede virksomheder udføre asbestsanering. Kortvarige opgaver som fjernelse af enkelte asbestholdige tagplader kan dog undtagelsesvis udføres uden autorisation.

En sikker asbestsanering starter med en grundig forundersøgelse for at identificere asbestholdige materialer. Herefter afskærmes arbejdsområdet for at forhindre spredning af asbestfibre. Arbejdet udføres med specialværktøj og underlagt strenge sikkerhedsforanstaltninger, herunder bl.a. brug af luftforsynet åndedrætsværn, beskyttelsesdragter og et lukket affaldshåndteringssystem. Efterfølgende rengøres området grundigt med specialgodkendte støvsugere, og der foretages kontrolmålinger for at sikre, at der ikke længere er asbestfibre i luften eller på overflader.

Prisen afhænger af projektets omfang, tilgængelighed og mængden af asbestholdigt materiale. Kontakt os for en vurdering og et tilbud.

Asbestaffald skal emballeres forsvarligt i tætsluttende plast x 2 og mærkes korrekt, inden det afleveres på en godkendt modtagerplads. Som privatperson må du i nogle kommuner selv aflevere mindre mængder asbestaffald, men større opgaver kræver autoriseret håndtering og anmeldelse til myndighederne. Flere kommuner kræver også at du anmelder ankomst.